Så er tiden kommet hvor vi 94´ere, må sige pænt farvel til tiden som ponyrytter. Jeg er ret sikker på at stort set alle, der står her i dag, vil tænke tilbage på ponytiden som værende noget helt unikt. Vi har fået venner for livet, og vi har lært at sætte os mål og kæmpe for at nå dem, og det må man da sige er en god egenskab.

Cirka en gang om måneden har vi mødtes til landstævner rundt om i landet, og vi har fået opbygget et fantastisk kammeratskab, på trods af at vi samtidig er konkurrenter. Jeg vil ikke kun tænke tilbage på ponyårene som noget sportsligt, men også som noget socialt. Mange aftener på stævnepladserne er gået med hygge i campingvognene eller rundbold og fodbold efter fællesspisningerne. Det bliver hårdt at give slip, men vi må gøre alt hvad vi kan, for at føre det gode kammeratskab, vi har haft som ponyrytter, videre som hesterytter.

Ja, et er at skulle sige farvel til den sociale side af ponytilværelsen, men noget helt andet er at skulle sige farvel til sine elskede ponyer. Det er simpelthen forfærdeligt. Jeg glemmer aldrig, da jeg på vej fra EM i England skulle aflevere Tim i Tyskland. Jeg græd, så jeg var ved at blive kvalt, og jeg savner ham stadig vildt meget og tænker på ham hver dag. For man får et helt særligt forhold til de dejlige ponyer, som yder for en og som man bruger mange timer sammen med hver dag. Heldigvis har jeg kunnet beholde Kosmo. Vi har været sammen siden jeg var 9 år og at skulle skilles fra ham ville være umenneskeligt. Jeg har tit tænkt, at hvis jeg engang skulle have en kæreste, måtte han gerne ligne Kosmo. Det vil sige: være pæn, klog, glad, frisk, en kammerat og ikke mindst til at stole på.

Mange giver udtryk for at ponytiden er gået ufattelig hurtigt, men jeg tror, at jeg er en af de få, der ikke synes, at tiden bare er fløjet af sted. Ind imellem er jeg stoppet op og givet mig tid til at tænke over, og nyde, alt det jeg har udrettet og fået lov til at opleve. Så stop lige op en gang i mellem og nyd det gode, mens det er der.

Vibsen og Rigmor, tusind tak for mange gode år, I yder en stor indsats for dansk ponydressur, og jeg har stor respekt for jeres arbejde. I følger med rundt til diverse stævner, hvor i iagttager, hjælper og giver gode positive råd.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke alle vores forældre, som yder en helt fantastisk og utrættelig indsats for os. Udover det rent økonomiske, kører I os til træning og stævner ligesom I hver eneste dag hjælper med mange praktiske opgaver. Uden jer forældre kunne vi ikke dyrke vores sport på det niveau vi gør det i dag. I skal vide, vi værdsætter det. Tusind tak!

En sidste tak skal lyde til vores trænere. Tak for tålmodighed, udvikling, motivation og opbakning og for den ekstra tid I sætter af til at tage med os rundt til stævner. Ingen tvivl om, at I er væsentlige personer i vores liv.

Til sidst vil jeg bare ønske alle alt godt fremover. Hvad enten I fortsætter med ridningen eller ej, er jeg sikker på, at I ligesom mig, altid vil huske tilbage på tiden som ponyrytter med stor glæde.